Hvis du kører "Auto" (grøn firkant) så vælger kameraet en gylden middelvej, men det kan ikke vide, om du vil have stor dybdeskarphed eller hurtig lukketid. Sæt i stedet vælger på blændeværdi (AV) og læs nedenstående.

Blænde er åbningen som slipper lyset ind til sensoren. Blænden læse som en brøk, så derfor er f/2,8 større og tillader dobbelt så meget lys som f/4.

Vælg blændeprioritet (AV), største blænde ( f.eks. f/2,8), fokuser på en bogreol, et hegn eller lignende i en vinkel på 45 grader og tag billedet. Prøv nu at gå ned på blænde 20 eller deromkring (mest lyskrævende blænde) og gør det samme. Du vil nu se at der er flere ting foran/ bag fokuspunktet, der er skarpt, men at lukketiden bliver meget langsommere. Så har du en ide om hvordan blænden påvirker billedet

På teleoptik i den "billige" ende f.eks. Canon 28 -105 mm f/3,5-4,5 ser man ofte, at blænden bliver mindre,  jo mere der zoomes. Deraf f/3,5-4,5   Vil man have fast blænde i hele zoomområdet  f.eks. Tamrons 28-75 f/ 2,8  så koster det væsentligt mere.

Groft sagt, så skal man have blænde f/1,8 til f/2,8 til billeder af indendørssport (uden blitz), til sportsbilleder i overskyet vejr f/4 og i solskin kan man sagtens klare sig med f/5,6. De fleste objektiver er skarpest nedblændet 1 -2  trin under største blænde.

 Blændetrinene er f/1- f/1,4-f/2- f/2,8-f/4, f/5,6, f/8, f/11, f/16, f/22 osv. For hvert trins nedblænding - f.eks. fra f/2,8 til f/4 - halveres lysåbningen og dermed skal lukkeren være åben længere, så lukketiden fordobles f.eks. 1/400 til 1/200.  

Uden image stabiliser er en gylden regel, at din lukketid skal være mindst 1/ "Brændvidden". (f.eks. brændvidde 300 mm = mindst 1/300 i lukketid) gerne over 1½-2 x brændvidden. 

Jeg plejer at tilstræbe over 1/500 til ting i bevægelse (det er dyr generelt) til flyvende fugle gerne 1/800-2000. Jeg kører normalt blændeprioritet (AV) og tilpasser iso, så lukketiden passer til tommelfingerreglen. Når jeg skyder håndholdt, så vil jeg helst op i nærheden af 1/1500-2000. 

Når jeg bruger teleconverter og dermed ender på 560  mm bruger jeg stativ og helst "spejllås"  der bevirker at spejlet klapper op 2 sekunder før billedet tages. Dermed undgår man at rystelser fra spejlet går ud over billedet. Det kan også bruges ved billeder med lang lukketid f.eks. stjernebilleder, billeder af rindende vand eller lyn. 

Angiver lysfølsomheden på sensoren. Jo mindre iso (f.eks. iso 100) jo mere lys kræves, og jo skarpere billeder. Høj ISO kræver mindre lys, men giver grovere billeder med mere støj (kornede billeder). 

Fordobles ISO kan man enten vælge et blændetrin lavere - f.eks. iso 400,  f/4 til iso 400 f/2,8 -  med samme lukketid, eller få dobbelt så hurtig lukketid - f.eks. fra  iso 400,  f/2,8 og 1/500 til iso 800, f/2,8 og 1/1000.

www.neatimage.com er et program til støjfjerning på billeder med høj ISO. Programmet skal helst have 100 X100 pixel uden detaljer (f.eks. himmel) at støjmåle på, men så gør det det også godt (automatisk). 

Gratisversionen gemmer ikke EXIF data. Billigste købeudgave koster omkring $ 28 

Sid med solen i ryggen hvis du er den tålmodige type - eller gå turen den rigtige vej rundt i forhold til solen.

Når jeg skal fange en flyvende fugl i søgeren så dur det ikke at lukke det ene øje og så på lykke og fromme bevæge kameraet rundt på himlen. Jeg holder begge øjne åbne og focuserer med venstre på fuglen (det er ret nemt at fokusere på fuglen med venstre øje, når det højre kun ser himmel i søgeren )

Da højre øje er åbent og ser gennem søgeren kan jeg nemt fornemme at søgerens centrum ikke er i den retning jeg ser, og jeg bevæger derfor kameraet så centrum af søgerne går i den retning jeg ser - og når søgeren nærmer sig "seretningen" så kommer fuglen og fokus skifter nærmest automatisk til søgeren hvor fuglen er noget større.

Det kræver lidt øvelse. Prøv med begge øjne åbne at kigge på et billede på væggen (der hænger alene) - sæt kameraet for "fotoøjet"  lidt tilfældigt, så du ikke får billedet med i søgeren. Så bevæger du kameraet rundt om billedet uden dette ses i søgeren mens du stadig kigger på billedet med "det frie øje" - så er det nemt at fornemme hvilken vej kamera og objektiv skal bevæges for at fange målet.Læg mærke til, at lige så snart billedet kommer ind i søgeren, så overtager "fotoøjet

Jeg har forsøgt mig med forskellige redigeringsprogrammer, men er vendt tilbage til det gratis www.photofiltre.com Jeg har lavet en kort brugsanvisning HER

Jeg har desuden Photoshop Elements 4.0, men det kræver man sætter sig grundigt ind i programmet for at få det fulde udbytte og så er det væsentlig langsommere på min pc. Jeg bruger derfor Photofiltre til almindelig simpel redigering af billeder (beskære, rotere, lys, kontrast og skarphed).  

Husk:  Gem billedet under et andet navn, så du ikke overskriver originalen.

Til RAW billeder bruger jeg det gratis program rawshooter.

Jeg kan godt lide, at der er mere luft der, hvor motivet er på vej hen eller kigger. Sådan at dyret ser/ bevæger sig ind i billedet, i stedet for at være centreret eller på vej ud  

Derudover så brug det gyldne snit - del billedet op i tre tredjedel lodret og vandret. Omkring  hvor skillelinjerne krydser bør motivet  være:  

Ovenstående er meget kort forklaret  

Jeg bruger partiel lysmåling, som betyder kameraet måler på de midterste 9 % af billedet (omkring fokuspunktet),. Derved ved man, at det man fokuserer på er korrekt belyst. Man skal dog være opmærksom på at lysere områder kan brænde ud, og mørkere kan blive meget mørke.

En mørk motiv (f.eks. fugl med himlen som baggrund vil ofte ende som silhuet, hvis baggrunden er meget lys (og fuglen ikke dækker hele søgefeltet) . For at undgå dette kan man overbelyse  billedet med ½-1 blænde.

Et lyst motiv (f.eks. en svane) vil ofte brænde ud i fjerdragten, hvis baggrunden er meget mørk (og fuglen ikke dækker hele søgefeltet). For at undgå dette kan man underbelyse billedet med ½-1 blænde.

Da jeg primært tager billeder af ting i bevægelse, så bruger jeg AF på "servo", så kameraet  løbende fokuserer på motivet. Til opstillede billeder bruger jeg "One shot" som betyder jeg kan fokuserer på et motiv og så holde  knappent halvt inde mens jeg flytter kameraet og komponerer billedet (uden fokus ændrer sig)

Når du trykker på knappen - foran nederst til venstre på 350D - kan du se den aktuelle dybdeskarphed. Billedet bliver mørkere fordi kameraet under fokusering lader blænden stå helt åben, men når du trykker knappen går den til den indstillede blænde (og lukker mindre lys ind) for at vise dybdeskarpheden.

RAW kaldes"digitale negativ" da alle data som sensoren opfanger gemmes i filen. Man kan efterfølgende reidgere i billedet, men ikke ændre på de oprindelige data. Det fylder væsenltig mere og skal redigeres efterfølgende. RAW kan med fordel også bruges til:

• Vigtige billeder, da der er bedre muligheder for at justere hvidbalancen og f.eks. redde udbrændte områder.
• Billeder i sne  også en fordel pga. muligheden for at justere hvidbalancen (på auto bliver sne ofte blå) alternativt kan man overbelyse med 1 blændetrin til JPG billeder..
• Indendørs billeder ved kunstigt lys (får let gult skær), og billeder fra underskoven om sommeren (får let grønt skær)

• Canon 50 mm f1,8: omkring 800 dkr. Billig, lysstærk og skarp. God til indendørssport , portrætter m.m.
• Tamron 28-75 f/2,8: omkring 2.200 dkr. Lysstærk, knivskarp og til at betale. Mere allround end ovennævnte, men knap så lysstærk. .
• Sigma 18-200:  Købt til at have med når jeg ikke har plads til resten (eneste vidvinkel) God til fest, familie og fjeldture. (Bruger normalt på f/ 8) Medbringes i kombination med 50 mm til dårligt lys.

Tele: 

• Sigma 70-300 APO macro II: under 2.000 dkr. Min start tele - der nok er et af de bedste teler til den pris.  Jeg ville gerne prøve image stabilisatsor, og skiftede derfor til
• Canon 70-300 USM IS:  Omkring 4.500 dkr. Den er også god, men desværre kun 300 mm - Så begyndte jeg for alvor på fuglene og manglede flere mm. Så blev det
• Sigma 80-400 OS: Omkring 10.000dkr. Den er god, men mangler HSM. Da fuglene stadig var små købte jeg en converter - den sad på hele tiden, så jeg skiftede til
• "Bigma" 50-500 HSM: omkring 9.000 dkr. Den er hurtig og god, men vejer godt til med 1,84 kg. Den har fulgt mig trofast, og jeg havde egentlig regnet med at beholde den. 

Jeg havde konstateret at jeg aldrig brugte zoom, men altid kørte med max tele. Det sammenholdt med at fastoptik er skarpere gjorde jeg byttede bigmaen med:

• Canon 400 mm f/5,6 L. Omkring 10.000 dkr. Den er god og skarp og noget lettere end "bigmaen", hvilket ikke gør mig noget.
• Canon 300 mm F/4 (uden IS): Brugt 3.500 via e-bay. En ældre model jeg købte brugt til dårligt vejr og rådyr i skyggen af sommerskoven. God, skarp og lysstærk.
• Kenko PRO 300 DG 1,4 x converter: Virker lidt plasticagtig, men fungere fint.

Til dyr og fugle ville jeg hvis muligt vælge optik med USM eller HSM. Det er betragteligt hurtigere hvilket jeg specielt kunne konstatere ved skift mellem 80-400 og 50-500 HSM.

Er angivet på objektivet i mm. Nogle spejlrefleks har mindre sensor end den negativstørrelse, som de fleste objektiver er lavet til. Det betyder at sensoren kun bruger det midterste af linserne, hvorved man får en såkaldt "cropfaktor". Kort forklaret svarer til at tage et A4 billede, kun bruge det midterste i A5 størrelse, og så forstørre det til A4 igen = man kommer tættere på. Brændvidden er konstant - det er udsnittet der ændres.

Det betyder man skal gange mm med cropfaktoren for at få, hvor mange mm objektivet svarer til monteret på dit kamera i forhold til på analog spejlrefleks - der er sammenligningsgrundlaget for brændvidder på kamera.

Canon EOS 350D har en cropfaktor på 1,6, hvilket i praksis betyder at f.eks. standardoptikken på 18-55 mm svarer til 28,8-88 mm. Se evt. HER for at få indtryk af hvor mange mm du skal bruge.

Cropfaktoren er godt for dem der bruger meget tele, men kan være problematisk hvis man primært arbejder med vidvinkel og kortere brændvidder.

Nedenfor er nævnt de mest almindelige kameraer.

• x1 : Canon EOS 1-Ds mrk II og 5D (ingen cropfaktor = fuldformatsensor)

• x1,3: Canon 1D og Canon 1D mrk. II

• x1,5: Konica Minolta dynax 5 D og 7D

• x1,5:  Nikon D70s, D50, D80, D200, D2X, D2H og D100.

• x1,5: Pentax *ist D, *ist DS, *ist DS2 og *ist DL

• x1,5: Sony A100.

• x1,6: Canon EOS 300D, 350D, 400D, D30, D60, 10D, 20D og 30D:

• x1,7: Sigma SD9 og 10.

• x 2: Olympus E-300, E-330, E-500 og E1

• x 2: Panasonic Lumix DMC-L1